En del af Daka Denmark A/S
Daka ecoMotion A/S er en del af Daka Denmark A/S koncernen, som er en førende international producent af kvalitetsingredienser til fødevarer, dyrefoder, akvakultur, industriel anvendelse, energisektoren og landbrugs-sektoren. Daka udbyder endvidere en lang række serviceydelser til landbrugssektoren og fødevareindustrien. Daka eksporterer til det meste af verden og opfylder internationale standarder for hygiejne og vedligehold. Virksomhedens fabrikker efterlever Fødevarestyrelsens veterinære egenkontrolprogram med høj bakteriologisk standard.
En del af en international koncern
Daka er en del af den internationale SARIA-koncern, som er Europas førende virksomhed inden for håndtering af animalske restprodukter. Vi har samtidig bevaret vores solide skandinaviske rødder gennem et fortsat delejerskab blandt de danske slagterier Danish Crown, Tican og HK Scan.